Tirsdag den 17. marts 2015 kl. 19.00 i

Kantinen på Korskildeskolen, Korskildevej 2 A, Brøderup

holder Lokalhistorisk Forening i Fladså generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen fortæller fhv. museumsinspektør Palle Birk Hansen om Næstvedegnen fra Stenalderen til i dag. Alle er velkomne til at deltage, men det er naturligvis kun foreningens medlemmer, der har stemmeret til generalforsamlingen.

Palle Birk Hansen blev pensioneret d. 30. september sidste år efter 36 år som leder af Næstved Museum. De mange års arbejde med lokalområdets historie har givet Palle Birk en stor viden – ikke bare om en enkelt periode, men helt tilbage fra Stenalderen og op til i dag. Med sin altid spændende og underholdende måde at fortælle på, er der lagt op til en interessant og hyggelig aften.

I løbet af aftenen bliver der en pause, hvor der serveres kaffe/te og kage. Der kan også købes øl og vand. Mød op til en spændende aften i kantinen på Korskildeskolen, Korskildevej 2 A, Brøderup, tirsdag d. 17. marts kl. 19.00.