Sognerådsformændene i Snesere Kommune 1841-1970

Min fantasi fejler intet, men at jeg en skønne dag skulle komme til at bo under tag med 19 mænd og det tilmed på een gang, det havde jeg helt ærligt selv i min vildeste fantasi aldrig, drømt om. Men jeg kom til at bo under tag med 19 mænd og som sagt tilmed samtidigt.

Jeg gik meget stille med dørene. Tænk, hvilken snak kunne det ikke have afstedkommet. Hvor let kunne en lillebitte fjer ikke være blevet til fem store, fuldvoksne høns, hvis det var sivet ud, at jeg ikke var alene i mit lille parcelhus.

Tilmed var alle mine 19 prægtige mænd placeret på fremtrædende poster i vort lille samfund. Titlerne var der skam ikke noget i vejen med.

Nu, da jeg forlængst er blevet alene, tør jeg godt indrømme, hvem d'herrer var, og fortælle, hvordan jeg traf dem.

D'herrers navne er:
Justitsråd Wolff, Engelholm, 1841-1844
Pastor Østrup, Snesere, 1844-1860
Forpagter Crone, Engelholm, 1860-1868
Gårdejer Lars Petersen, Aaside, 1868-1871
Kammerjunker Wolff Sneedorff, Engelholm, 1871-1877
Rasmus Hansen, Snesere, 1877-1880
Sagfører Nielsen, Nr. Smidstrup, 1880-1886
Højskoleforstander Kr. Larsen, Brøderup, 1886-1887
Gårdejer Niels Nielsen, Spangsgaard, 1887-1892
Gårdejer Niels Larsen, St. Røttinge, 1892-1895
Lærer L. Jensen, Nr. Smidstrup, 1895-1906 og 1909-1913
Dyrlæge Hjortsø, Aaside, 1906-1909
Gårdbestyrer Jacob Andersen, Snesere, 1913-1921
Gårdejer Hans Jensen, Nr. Smidstrup, 1921-1929
Lars Peter Hansen, Ll. Røttinge, 1929
Sognefoged, gårdejer N. Geert-Jørgensen, Sneseregaard, 1929-1952
Gårdejer Rasmus Rasmussen, Sneseretorp, 1952-1958
Gårdejer Hans Kjær Kristoffersen, Aaside, 1958-1962.
Gårdejer Ingvor Jensen, Sjolte, 1962-1970.

Udover de titler, der her er nævnt havde de alle endnu en titel nemlig sognerådsformand, for det var nemlig det, de alle var fælles om, og tallene angiver den periode, i hvilken de virkede. Yderligere skal tilføjes, at de alle var sognerådsformænd i Snesere sognekommune.

De tre førstnævntes titel har helt korrekt været sogneforstandere, idet sogneforstanderskabet virkede fra 1841 og til 1867, da sogneråd blev betegnelsen for kommunalbestyrelsen i en sognekommune.

Hvordan havnede disse nitten mænd så under mit tag? Jo, lige efter nytår 1980 ringede Agnes Jensen, leder af Brøderup Plejehjem, til mig og fortalte, at hun meget gerne ville af med de 19 herrer, der indtil da havde hængt på væggene i den tidligere sognestue på Brøderup Alderdomshjem. Sognestuen blev nu brugt som terapilokale, og da der netop var blevet malet og tapetseret, var der fuld enighed om, at disse agtværdige herrer ikke længere skulle hænge der på væggen i glas og ramme. Da Fladså Arkiv var blevet startet i efteråret 1979, var tanken at arkivere d'herrer nærliggende. Derfor henvendelsen til mig, der var med i arkivarbejdet.

Men på det tidspunkt var Fladså Arkiv lokalemæssigt ikke i gang, og derfor måtte d'herrer sognerådsformænd hjem til mig for et stykke tid. Der stod de så i glas og sort ramme, og hvad skete der? - Jeg tabte mit hjerte til disse alvorligt udseende mænd iført deres bedste og stiveste stadstøj - mørke kavajer og med en enkelt undtagelse stivet, hvidt kravetøj. Kammerjunkeren bar monokel og højskoleforstanderen så intellektuel ud.

De talte til min fantasi disse agtværdige herrer. Hvem var de egentlig? Var de glade for en dram i ny og næ? Havde de et lystigt temperament? Hvordan havde de været på deres chefpost? Ja, sådan trængte spørgsmålene sig på. Jeg fik virkelig lyst til at lære dem nærmere at kende.

Om pastor Bertel Mathias Østrup fortæller Sneserebogen: "Også i sognets anliggender deltog Østrup med iver og dygtighed og var i mange år formand i sognerådet, hvor han vel stundom optrådte med myndighed; men trods dette efterlod han sig mindet af en dygtig og venligsindet mand, hvis livlige og muntre gemyt vandt ham manges yndest."

Om alle de andre ved jeg faktisk ingenting, men jeg kunne tænke mig at vide meget mere.

En skønne dag måtte jeg naturligvis tage afsked med mine nitten mænd. Jeg kunne ikke fortsat have bofællesskab med dem, og en mørk aften blev de stuvet ind i min bil, og så gik køreturen til Fladså Arkivets rum på Mogenstrupskolen.

På en grå stålhylde i en stor papkasse står de så og venter - tålmodigt og dog utålmodigt - på, at der en skønne dag inden alt for længe dukker en lokalhistoriker op. En rigtig lokalhistoriker, der, med lyst og iver, inden det er ganske for sent vil gå i gang med at skrive deres historie til gavn og glæde for os alle.

Herregud, vil een og anden nok sige, bare nitten mænd, hvoraf de 18 forlængst er døde; nitten mænd samlet i en gammel brugt papkasse, hvad spændende er der dog ved dem? - Der er det ved dem, at de alle har valgt at stå i spidsen for Snesere sognekommune, valgt til at være dette fællesskabs øverste administrative leder. Hver eneste een var bindeleddet mellem fortid og nutid. Sammen med de andre i sognerådet var deres beslutninger med til at skabe det, der i dag er en del af Fladså Kommune.

I tidsrummet 1841–1970 - i 150 år har disse mænd været med til at præge udviklingen ikke bare som sognerådsformænd, men ligeså meget som privatpersoner i deres egenskab af ægtemand og fader, som almindelige borgere i deres kommune og i kraft af deres erhverv.

Tænker vi kun på dem som gamle billeder i en papkasse, er de på sin vis uinteressante. Giver vi dem ved hjælp af vor fantasi kød og blod, så styrede de deres kommune gennem treårskrigen 1848-51; der var krigen 1864, 1. og 2. Verdenskrig; det danske rige fik sin første rigtige grundlov, og sådan kan vi blive ved. De har haft meget at tale om og diskutere disse 19 mænd sammen med deres sognerådsmedlemmer, med deres kolleger i deres private erhverv, med deres familier og venner og så videre.

Men nu er de altså arkiveret - på en hylde blandt meget andet - og det havde de jo nok ikke drømt om, da de virkede på sognekommunens øverste post.

Historien har været trykt i "Vort Annonceblad" d. 26. februar 1981.

Tekst: Anne-Lise Pallesen, fhv. arkivleder.